Hvad er skumrens?

Hvad er skumrens, hvis man ser bort fra teksten på forsiden af dåsen? Det står i sikkerhedsdatabladet. Vi har gennemgået 18 sikkerhedsdatablade for skumrens, der sælges i Danmark, og talt de stofgrupper, der går igen. Billedet er ret ensartet: overfladeaktive stoffer, opløsningsmidler og på 14 af de 18 en drivgas.

Skummet er altså ikke et stof for sig. Det er et rengøringsmiddel med luft eller gas i, og formen ændrer, hvordan det opfører sig på en lodret flade.

Hvad er der i skumrens?

Skumrens består typisk af fire slags stoffer: overfladeaktive stoffer, opløsningsmidler, drivgas og mindre mængder af fx ammoniak, parfume eller konserveringsmiddel. Hvor meget der er af hvert, står kun som intervaller.

Et sikkerhedsdatablad er nemlig ikke en fuld opskrift. Afsnit 3 viser de farlige indholdsstoffer, og indholdsmærkningen efter EU's vaskemiddelregler angiver stofgrupper i vægtprocent-intervaller, ifølge Miljøstyrelsens faktaark om vaske- og rengøringsmidler. Tallene nedenfor er derfor et minimum. Et stof, der ikke er nævnt, kan godt være i produktet.

Overfladeaktive stoffer løsner snavset

Overfladeaktive stoffer, også kaldet tensider, er det, der får væsken til at skumme. Lex beskriver dem som stoffer, der nedsætter spændingen i overflader og grænseflader, og hvert molekyle har en vandelskende og en vandskyende del. I vand samler de sig i små klynger, miceller, hvor den vandskyende del vender indad.

I 13 af de 18 datablade står mindst én type overfladeaktivt stof. Lex deler dem i anioniske, kationiske, nonioniske og amfotere efter ladning, og alle fire typer optræder i datasættet. De tre universelle, der nævner en type, skriver nonioniske.

Opløsningsmidler tager fat i fedtet

Alle 7 universelle skumrens i datasættet nævner både isopropanol og en glykolether. Organiske opløsningsmidler kan opløse fedtstoffer og olie, skriver Miljøstyrelsen. Glykolethere er ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen blandbare med både vand og de mest almindelige alkoholer, og de bruges blandt andet i affedtningsmidler.

En af de glykolethere, der står i databladene, er 2-butoxyethanol. Det er nævnt i 3 af de 18, og som rent stof er det klassificeret som sundhedsskadeligt eller giftigt ved indånding og indtagelse. I de tre færdige produkter udløser det ingen faresætning om sundhed. Men Miljøstyrelsen skriver, at organiske opløsningsmidler optages meget let i kroppen, både via luften og huden, så det giver mening at lufte ud efter brug indendørs.

Ammoniak er med i de fleste universelle

Ammoniak står i 6 af de 18 datablade og i 5 af de 7 universelle, altid under 1 %. Det er et basisk stof. Giftlinjen skriver om almindelige universalrengøringsmidler, at de kan virke irriterende, og at en lille smule ammoniak kan indgå. Hvorfor basiske midler løser fedt, og hvad det betyder for følsomme materialer, kan du læse om på forsiden om universal skumrens.

Parfume og konserveringsmidler

Duftstoffet limonen er nævnt ved navn i 5 af de 18 datablade. Parfumestoffer, der er vurderet som allergifremkaldende, skal nemlig angives med navn, når der er mere end 0,01 %, ifølge Miljøstyrelsen. I de to datablade, der har limonen med på listen over farlige stoffer, er det klassificeret som hudsensibiliserende.

Konserveringsmidler og parfume skal altid deklareres, uanset mængden, skriver Miljøstyrelsen. To af de 18 datablade nævner methylisothiazolinon og benzisothiazolinon, og begge produkter har faresætningen H317, "Kan forårsage allergisk hudreaktion". Begge er tekstilskum. Ingen af de universelle nævner et konserveringsmiddel.

Hvorfor bliver skummet hængende på lodrette flader?

Fordi skum er meget lettere og mere tyktflydende end den væske, det er lavet af. Et studie af skumrengøringsmidler i tidsskriftet Molecules beskriver, at væsken ved omdannelsen til skum får markant lavere densitet og en kraftigt øget tilsyneladende viskositet, så skummet kan klæbe til lodrette vægge og lofter i lang tid.

Lex definerer skum som gasfyldte bobler med elastiske hinder, hvor hinderne består af vand med overfladeaktive stoffer. Væsken ligger altså udspændt i tynde film mellem boblerne i stedet for at samle sig i dråber, der løber ned.

Men skummet holder ikke. Skum er termodynamisk ustabilt og falder sammen på ret kort tid, skriver Lex. Og forskerne bag studiet i Molecules fandt, at kontakttiden mellem skum og en lodret væg var tydeligt kortere end på en vandret flade.

Hvad virketiden gør

Virketiden er den tid, skummet sidder på fladen, før du tørrer af. Så længe har de overfladeaktive stoffer og opløsningsmidlerne kontakt med fedt og snavs. En tynd væske på en lodret flade får ikke samme tid, fordi den ikke har skummets tyktflydende struktur at hænge fast med.

Hvor længe skummet skal have, afhænger af overfladen. Afstand, virketid og valg af klud gennemgår vi i guiden til at bruge skumrens rigtigt.

Hvad er forskellen på skumrens på spraydåse og med trigger?

På en spraydåse er det en drivgas under tryk, der laver skummet. Med en trigger eller skumpumpe er det luft. Lex beskriver begge dele: gassen i skum kan være luft, kuldioxid eller kulbrinter, og den kan piskes ind, blæses ind eller frigives, når trykket falder.

I 13 af de 14 datablade for skum på trykdåse står drivgassen. 11 bruger kulbrinter som propan, butan og isobutan, der i databladene er klassificeret som yderst brandfarlige gasser, og 2 bruger kuldioxid. "Alifatiske kulbrinter", som står øverst i indholdsmærkningen på flere dåser, er samme stofgruppe som propan og butan.

De fire uden trykdåse er to sure badeværelsesprodukter og to professionelle koncentrater, så de er ikke en direkte sammenligning med universal skumrens. Tabellen viser alligevel, hvad dåsen selv lægger til: en brand- og trykfare, der intet har med rengøringen at gøre.

Formen betyder også noget for lungerne. Sprayprodukter kan ved indånding føre rengøringsmiddel dybt ned i lungerne, skriver Miljøstyrelsen, og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger på, at det især er trykdåsesprays, der er problematiske. Forskningscentret råder til at spraye tæt ned i en klud, højst 1 cm fra.

Hvad betyder faremærkerne på skumrens?

Faremærkningen fortæller, hvilken fare produktet har, og hvordan du undgår den. Ifølge Miljøstyrelsen består den af piktogrammer, der viser den eller de værste farer, et signalord, faresætninger og sikkerhedssætninger.

• Signalord. "Fare" bruges til de farligste stoffer og blandinger, ellers står der "Advarsel", skriver Miljøstyrelsen. 14 af de 18 datablade har "Fare".
• Piktogrammer. Flammen hedder Brandfarlig og hører blandt andet til "Yderst brandfarlig aerosol", ifølge Varefakta. På kraftigere skum kan du også møde Ætsende, der hører til svære forbrændinger af huden og øjenskader.
• Faresætninger (H-sætninger). En kode med H og tre cifre plus en fast tekst, der følger klassificeringen af produktet.
• Sikkerhedssætninger (P-sætninger). En kode med P og en anvisning, der ifølge Miljøstyrelsen skal passe til faresætningerne og den tilsigtede brug.

På universal skumrens er billedet ensartet. Alle 7 datablade har præcis to faresætninger, H222 og H229, og begge handler om dåsen. Signalordet "Fare" skyldes altså brand og tryk, ikke et ætsende indhold.

Sikkerhedssætningerne på trykdåserne er næsten ens. Alle 14 datablade har P210, "Holdes væk fra varme, varme overflader, gnister, åben ild og andre antændelseskilder. Rygning forbudt", P251 og P410, og alle 14 har P102, "Opbevares utilgængeligt for børn". I 13 af dem står der også, at dåsen ikke må udsættes for temperaturer over 50 °C.

Er skumrens farligt?

Universal skumrens er i sine datablade mærket for brand og tryk, ikke for skader på hud, øjne eller luftveje. Det er ikke det samme som ufarligt. Giftlinjen skriver, at almindelige universalrengøringsmidler til husholdningsbrug i reglen er ufarlige ved indtagelse af mindre mængder, men at de kan virke irriterende.

Stofferne er jo stadig i dåsen, bare i lave koncentrationer. Ammoniak er under 1 % i alle seks datablade, der nævner det, og fire af dem angiver, at grænsen for at klassificere ammoniak som irriterende for luftvejene først ligger ved 5 %. Under grænsen kommer der ingen faresætning på produktet. Irritation kan det stadig give.

Hvem skal være ekstra forsigtig?

• Børn. Alle 14 datablade for trykdåser har P102, "Opbevares utilgængeligt for børn", og Giftlinjen råder til at opbevare kemikalier, så børn ikke kan nå dem.
• Kontaktallergikere. Tjek indholdsmærkningen for duftstoffer som limonen og konserveringsmidler som methylisothiazolinon. To af de 18 datablade har faresætningen for allergisk hudreaktion.
• Dig, der gør rent hver dag. Rengøringsassistenter har 2-3 gange større risiko for astma og astmalignende symptomer end befolkningen generelt, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som mistænker sprayprodukter for at påvirke arbejdsmiljøet mere end midler, man hælder eller smører på.
• Brugere af specialskum. De to eneste datablade med H314 er et surt og et stærkt basisk professionelt skum. Og ovnskummet i datasættet har faresætninger om hudirritation, alvorlig øjenskade og irritation af luftvejene. Skal du fjerne kalk, er det en anden type middel, som guiden til skumrens på badeværelset forklarer.

Skum i øjnene eller på huden

Skyl med det samme, og skyl længe.

Flere af databladene for universal skumrens nævner kortere skylletider i afsnit 4, fx "i flere minutter" eller "i mindst 5 minutter". Giftlinjens 10-15 minutter er det sikre valg. Skal du til læge eller på skadestuen, så tag dåsen, emballagen eller sikkerhedsdatabladet med, som Giftlinjen beder om.